Den bevaringsværdige Helstedgård i Randers skal ikke rives ned.

Sådan lyder det fra Miljø- og teknikudvalget i forbindelse med at kommunen har to forespørgsler på ejendommen.

Den ene handler om at bevare Helstedgård og omdanne den til 11-12 lejligheder. Den anden går på at nedrive Helstedgård for at opføre seks dobbelthuse med 12 boliger.

Udvalget har besluttet, at Helstedgård som udgangspunkt ikke bør nedrives, og at forvaltningen indgår i videre dialog om mulighed for genanvendelse af bygningen.