Det danske kontinentalhold Giant-Castelli beder offentligheden om hjælp efter et tyveri.

Holdet fik stjålet ti enkeltstartscykler fra en varevogn ved det hotel nær Randers, hvor holdet overnattede før dagens enkeltstart i PostNord Danmark Rundt i Randers i dag.

– Vi beder alle om hjælp til at finde cyklerne og udstyret, og de skal være velkomne til at kontakte os, hvis de har set eller hørt noget eller bliver tilbudt en cykel, skriver holdet i en pressemeddelelse.