Tricktyve udgav sig for at være VVS’ere, da de i går stjal et pengeskab med smykker og et større pengebeløb fra en 76-årig mand i Randers.

Det skete klokken 12.45 på Nyvej.

Tyvene – tre mænd og en kvinde – blev i dag fremstillet ved retten i Randers.

Det var en patrulje fra Sydøstjyllands Politi, der fik anholdt gerningsmændene.

En borger fandt det opbrudte pengeskab og et smykkeskrin fra tyveriet på en grusvej på Ørumvej i Hadsten.