En drabstiltalt krigsveteran frygtede for sit liv, da han sidste sommer gik til angreb på sine forældre med en økse.

Det siger den tiltaltes forsvarer, Mikkel Nielsen, der i dag procederer i sagen ved Retten i Randers.

“Han frygtede for en ny tvangsindlæggelse og overgreb fra politiet, som han frygtede ville slå ham ihjel,” siger han.

Retten skal nu afgøre, om den tiltalte er skyldig i anklagen. Kendelsen ventes at være klar i eftermiddag.