Folkeskolen i Randers kommune, har de senere år været under pres, dette er ingen hemmelighed for nogle. Med lukningen af 5 skoler, ny skolereform og indførelsen af den nye skolestruktur for skolerne i Randers kommune, er det intet under, at lærere, elever og forældre har været frustrerede over disse enorme omvæltninger. Men midt i alt dette kaos, håber jeg på at alle involverede kan se den dybere mening i omvæltningerne. Der er ingen politikere der laver så markante ændringer, for at genere kommunens borger, tværtimod var skolelukningerne et nødvendigt unde, for at kunne vedligeholde og optimere de resterende skoler, i kommunen. Den samtidige indførelse af den nye skolestruktur, er tiltænkt som værende en pædagogisk styrkelse af samtlige folkeskoler. Skolestrukturen lægger i sin helhed fokus på den enkelte elevs læring og trivsel. Hvis man læser strukturen igennem, vil man se der er fokus på gruppedynamikker, læringsstile, nye kreative læringsrum samt sammenspil klasserne imellem. Ydermere foreskriver strukturen også at underviserne har et støtte ansvar, et ansvar for at levere andet end tavleundervisning, et ansvar der foreskriver at ALLE elever skal favnes og rummes, i Randers kommune magter vi nemlig alle børn på vore skoler, hvis det er til barnets eget bedste. Jeg vil som politiker ikke affinde mig med, at elever med særlige behov mistrives, jeg vil ikke affinde mig med at elever bliver sendt udenfor døren blot fordi det er den nemmeste løsning for underviseren! Jeg går ind for en rummelig folkeskole, hvor barnets tarv er i fokus, og hvor vi som politikkere sætter rammen for trivsel. Vi skal tale folkeskolen op, vi skal samarbejde konstruktivt for at højne kvaliteten i skolerne, vi skal sikre at vore elever for en tryg, stabil og lærerig skolegang igennem alle årene. Min politik er derfor klar, folkeskolerne skal have ro, folkeskolerne skal tales op, vi skal i langt højere grad, på hvad der lykkedes, vi skal have de positive historier frem. Jeg appellere derfor til samtlige partier og lister, om at vi i fællesskab kan samarbejde, for forældres, ansattes og ikke mindst elevernes skyld. De har krav på trygge stabile rammer, hvor læring, dannelse og personlighed kan udvikles og blomstre!
Nicolai Estrup
Byrådskandidat og Formand for Dansk Folkeparti Randers
Vestergade 23
8990 Fårup