Efter det skuffende 0-1-nederlag i går aftes til AC Horsens giver bestyrelsesformand i Randers FC Per Hastrup fortsat sin fulde opbakning til cheftræner Ólafur Kristjánsson, skriver TV2 Østjylland.

Men Hastrup vil ikke udelukke at direktør i Randers FC, Michael Gravgaard, fremadrettet skal løse nye opgaver.

– Det muligt, at vi flytter nogle flere administrative opgaver fra ham, bekræfter bestyrelsesformanden.

Dermed er muligheden åbnet for, at der kommer en ny administrerende direktør i Randers FC.

Ifølge TV2 Østjylland tager Michael Gravgaard nu de bebudede ændringer op til overvejelse.