Idrætten vil have alle opstillede politiske partier og lister på banen

Hvordan ser de forskellige politiske partier og lister på idrætten i Randers? Ja, det vil idrætten og Samvirkende Idrætsklubber i Randers, SIKR, gerne vide meget mere om inden kommunalvalget i november.

Derfor har SIKR henvendt sig til alle opstillede politiske partier og lister og bedt dem

give et bud på partiets idrætspolitik i den kommende byrådsperiode og til SIKR fremsende svarene senest 15. oktober. Svarene vil SIKR så derefter sende til medlemsklubberne, så idrætsfolkene ved, hvor de skal sætte deres kryds til kommunalvalget.

”Et valg, som i vid udstrækning risikerer at blive afgjort på spørgsmålet om en hal 4 eller ej,” siger SIKR-formand René Skjøde Andersen, der som hovedformål med brevet til politikerne har at få skabt debat.

Hans og SIKR’s holdning til en hal 4 er ganske klar fremgik det af repræsentantskabsmødet i februar:

”SIKR er positiv og vurderer, at det kan blive et fantastisk projekt, hvis det kan gennemføres uden at reducere de allerede eksisterende tilskud til SIKR’s medlemsforeninger.”

SIKR gjorde dog Randers Idrætshaller opmærksom på, at der efter SIKR’s opfattelse i projektplanerne er kalkuleret med et urealistisk højt antal indlejningstimer. Videre fastslog SIKR, at investeringen i en ny multiarena ikke må betyde, at den yderst nødvendige og påkrævede renovering af Dronningborghallen, der er ved at forfalde, tilsidesættes.

Pinligt og sørgeligt

Nu håber SIKR-formanden på en udbytterig debat.

”For vi savner en alsidig og seriøs debet. Jeg synes, det er pinligt og sørgeligt, at spørgsmålet om hal 4 er blevet en stor og lang politisk magtkamp, hvor partierne driller hinanden og skændes heftigt. Stop det dog. Arbejd i stedet for fælles bedste og det bedste for idrætten og Randers Kommune som helhed,” siger SIKR-formanden., der foretrækker brede politiske forlig om idrætspolitikken, så der ikke går unødvendige drillerier i debatten om samme.

”Der er mange ønsker fra idrætten til politikerne, men vi kan ikke få dem alle opfyldt, og så er det, jeg frygter, det kan ende med nogle lappeløsninger, men nu kan politikerne så forklare os, hvad de hver især ville gøre, hvis de fik ubegrænset magt i det nye byråd.”

”Jo, jeg ved godt, papir er taknemmeligt, men lad os se, hvad vi får ud af det. Forsøget skal gøres. For vi har set nok af politisk magtkamp. Jeg synes, det er pinligt,” lyder det fra SIKR-formanden,

For at klæde alle politikerne på har SIKR fremsendt baggrundsinformation i form af DIF-kommuneundersøgelsen fra 2013 og enkelte tal fra 2017-undersøgelsen, hvor Randers Kommune ikke i hverken den ene eller anden er placeret i top, når det gælder udgifter til idræt pr. indbygger.

Sammenlignet med fem andre byer er Randers – med tal fra den nye 2017-undersøgelse – nr. fire af seks jyske byer med tilskud på 1.147 kr. pr. indbygger.

I Herning er tallet 1.607, i Aarhus 1.512, i Silkeborg 1.409 og efter Randers så Viborg med 1.121 og endelig Horsens med 961 kroner, men det er altså 2013-tal.

I gennemsnit bruger de seks byer 1.358 kroner pr. indbygger – for Randers’ vedkommende altså godt 200 kroner under gennemsnittet.

En mere udførlig, aktuel og brugbar undersøgelse ventes offentliggjort den 24. oktober og imødeses med spænding.

Randers-idrættens førstemand René Skjøde Andersen kan ved at læse kommuneundersøgelsen fra 2013 få genopfrisket, at Randers Kommune er langt nede på ranglisterne blandt de 93 kommuner, der indgår i undersøgelsen.

Randers’ placering i DIF Kommuneundersøgelse 2013:
Samlet 72
Faciliteter 70
Frivillighed 51
Idrætspolitik 56
Økonomi 69

Samlet set i 2017-undersøgelsen er foreningslivets tilstand samt kommunernes idrætspolitiske ageren blevet undersøgt og sammenlignet på i alt 22 forskellige parametre, hvilket betyder, at der er tale om et ganske nuanceret billede.