Der udbrød ved 21-tiden i aftes brand i bigballer på det markareal, der tidligere husede Grøn Koncert i Randers.

Der er 150 bigballer på stedet, og det stod hurtigt klart at det ikke var muligt at slukke branden.

Indsatsleder for Beredskab og Sikkerhed, Christian Nøddelund, forventer at efterslukningen vil stå på det meste af dagen.

Han fortæller, at folk fra Beredskabsstyrelsen og frivillige fra Randers har holdt nattevagt på stedet.

Brandårsagen er ukendt.