Sundheds- og omsorgsudvalget i Randers Kommune har godkendt en samarbejdsaftale mellem Norddjurs og Randers Kommuner vedrørende den kommunale tandpleje.

Formålet med aftalen er at få styr på ledelsesopgaven i Norddjurs Kommune, da der igennem længere tid har været en ledig overtandlægestilling.

Men det er også hensigten at opnå øget effektivisering og kvalitet i opgaveløsningen til gavn for borgerne i både Norddjurs og Randers.