En 46-årig mand anmeldte ved 22-tiden i aftes et knivstikkeri på en parkeringsplads på Jernbanegade i Randers.

Manden forklarede, at han stod ved sin bil, hvor han pludselig mærkede et stik i sin højre side. Herefter vendte han sig om, hvor han så en mand løbe væk fra stedet mod Hotel Kronjylland. Den 46-årige blev behandlet på skadestuen.

Gerningsmanden beskrives som ca. 175 cm. høj og alm. af bygning. Han talte dansk og var iført mørkt tøj.