Børne-ungeområdet i Randers kommune, er i denne valgperiode for første gang i en lang årrække blevet tilført økonomiske ressourcer, dette har bl.a. udmundet sig i bedre normering i vores kommunale børnehaver. Vi skal fortsætte den gode udvikling på området, vi skal hvis det er muligt optimere endnu mere, vi skal have fokus på læring og trivsel. Pædagogerne skal væk fra dokumentationen for i stedet at bruge tiden på den egentlige kerneopgave, børnene. Vores børn bruger rigtig mange timer i vores institution, derfor skal det pædagog faglige niveau på vores institutioner skal være i højsædet, vores børn skal finde det trygt og rart, at være i institution, de skal være omgivet af kompetent uddannet personale, der er uddannet i at udvikle, lære fra sig, samt at observere det enkelte barn. Børn skal have lov til at være barn, der skal være plads til løb, leg og forskellighed. Vores børn skal ikke passe ind i kasser, de skal tværtimod favnes og udvikles til selvstændigt tænkende individer, hvor selvværd og selvtillid prioriteres højt. Vores børn og unge er vores fremtid, den fremtid hele vores samfund bygger på, derfor er det også vigtigt at det er hele mennesker der udvikles, vi skal derfor fortsat have fokus på den tidlige indsats, til gavn for den enkelte. Vi kan pligt til at tage hånd om vores børn, dette har vi et fællesansvar for og det skal vi som kommune kunne garantere! Som politiker er det vores opgave også at fremtidssikre vores børne-ungeområde. I Randers kommune står vi indenfor en årrække, overfor et stigende børneantal, hvilket betyder vi kommer til at have brug for flere eller større institutioner. Jeg vil derfor vægte at vi prioritere dette, så disse udgifter til etablering, ikke kommer bagpå os ved kommende budgetforhandlinger. En stemme på mig vil derfor være en stemme for vores børn og unges trivsel. Jeg vil være garant for at udføre og beslutte ud fra pædagogiske og velovervejet beslutnings grundlag, jeg vil inddrage de ansatte, pædagoger, ledere, forældre og børnene, for at vi sammen kan skabe de bedst mulige rammer for vores børn og unge.
Nicolai Estrup
Byrådskandidat og Formand for Dansk Folkeparti Randers
Vestergade 23
8990 Fårup