En voldsom ulykke under et rallyløb i Randers i september, hvor to personer blev dræbt, skyldtes formentlig en punktering.

Det skriver bilinspektøren i sin rapport om ulykken, oplyser kommunikationsrådgiver Jakob Christiansen fra Østjyllands Politi.

Bilinspektøren konkluderer derfor, at der var tale om et hændeligt uheld, og at der ikke er grundlag for at sigte nogen i forbindelse med ulykken.