Selskabet bag superligaklubben Randers FC, Randers FC Holding A/S, kunne mandag præsentere et underskud på 4,8 millioner kroner for regnskabsåret 2016/17.

Af underskuddet tegner fodboldselskabet Randers FC A/S sig for tre af de tabte millioner, hvilket stemmer overens med forventningerne.

Formand Svend Lynge Jørgensen betegner det samlede underskud i Randers FC Holding A/S på 4,8 millioner som ikke tilfredsstillende. Det er første gang i fem år, at selskabet giver underskud.