Randers Kommune skal udvikle sig mangfoldigt. Derved bliver Randers en mere spændende kommune at bo og leve i. Der skal være plads til forskellighederne og alle borgere skal have mulighed for at leve et frit liv uanset køn, seksualitet og religion.

Vi skal have en stærk og mangfoldig folkeskole, hvor vores børn møder andre børn med anden baggrund; til gavn for fællesskabet og fællesskabsfølelsen. Det er principielt en dårlig idé at køre børn væk i bus, for at de kan gå i skole et andet sted end hvor de bor. Derfor skal der være fleksibilitet inden for den overordnede forpligtelse, så vi opnår en overordnet balance.

Vi skal have et mangfoldigt kultur og idrætsliv, hvor der er oplevelser til alle. Flere kulturinstitutioner har markeret sig stærkt her i kulturåret. Der er virkelig noget at bygge videre på og et stort potentiale for udvikling. Den kommunale kulturstøtte skal således opmuntre til innovation og udvikling i hele kommunen.

En kommune med mangfoldighed handler også om, at der er liv og udvikling i både by og på landet. Det kræver byrådet sørger for, at der laves planer for at hele kommunen udvikles – kun derved bevares mangfoldigheden i bosætningen.

Vi skal gøre Randers kommune større og mere mangfoldig. Det kræver alle spiller med.

 

Morten Kjær Sørensen
Byrådskandidat, Radikale Venstre
Rørsangervej 37
8920 Randers NV