En 33-årig mand blev i aftes anholdt, da han blev standset på Rugvej i Randers NV.

Betjentene tog et narkometer frem, som gav udslag for amfetamin, da de testede manden. Han forklarede, at han havde røget noget hash for lang tid siden, men at der nok var nogen, der havde puttet amfetamin i hans drink, uden han havde set det.

Det ændrede dog ikke på at manden blev sigtet for narkokørsel.