10 måneders ubetinget fængsel samt ti års frakendelse af kørekortet.

Sådan lød dommen over en nu 23-årig mand, der 20. februar med høj fart påkørte en 14-årig dreng og knuste hans ben, skriver stiften.

Episoden skete ved Den Jydske Haandværkerskole på Ellemosevej i Hadsten, og onsdag var sagen for retten i Randers.

Den dømte var tydeligt berørt efter domsafsigelsen, men valgte efter en kort drøftelse med sin beskikkede forsvarer, Anders Boelsskifte, at tage imod straffen på stedet.