Først i 2021 vil arbejdet med nye broer i Randers Kommune som følge af elektrificering af jernbanen mellem Aarhus og Aalborg være færdigt.

Projektet indebærer, at der skal være større frihøjde under broerne for at få plads til køreledninger. I Randers Kommune skal 14 broer erstattes af nye broer.

Arbejdet begynder i 2018 med broerne ved Viborgvej og Parkboulevarden, og forventes afsluttet med udskiftning af broen ved Hvidemøllevej i 2021.