Ansættelsen af en akademiker var vejen til eksport og ny vækst – det blev fejret hos med besøg af borgmester Claus Omann Jensen

 

Fra lokal gardinbutik til succesrig eksportvirksomhed. Det er den korte fortælling om Gardin Lis

fra Randers. Virksomheden vinder dette års prestigefyldte Akademikerpris som hvert år uddeles

af Akademikernes A-kasse. Lis Bilde vinder prisen fordi hun turde satse og gå nye veje i en

traditionsbunden branche, bl.a. med en atypisk ansættelse af Brian Sørensen som er

cand.scient.pol.

Lis Bilde, som står bag Gardin Lis, ansatte for nogle år siden Brian Sørensen, der er uddannet

cand.scient.pol. Et særsyn i en branche, hvor normen er at eje og drive en gardinbutik som en mindre lokal forretning, indtil man går på pension.

Lis Bilde gik dermed nye veje fordi hun ønskede at udvikle virksomheden og skabe vækst. Det lykkedes og i dag har virksomheden 36 ansatte med kunder i hele Danmark samt i udlandet.

”Gardin Lis får årets pris, fordi hun er gået foran med at vise i praksis, hvordan dygtige akademikere i samarbejde med andre faggrupper kan bidrage til at skabe nye muligheder og flere arbejdspladser – også uden for de områder og brancher, de måske var uddannet til i første omgang, siger formand Allan Luplau fra Akademikernes A-kasse.

Ikke bare Lis Bilde, men også Brian Sørensen gik alternative veje med ansættelsen. Der er ikke

mange med en samfundsvidenskabelig universitetsuddannelse, der finder arbejde i en

gardinvirksomhed. Men for Brian Sørensen og Lis Bilde viste samarbejdet sig, at være det

rigtige match med et stort vækst- og udviklingspotentiale.

 

Vækst

”Vi sælger i dag ikke bare til private, men også til erhverv og offentlige institutioner. Og vi har

taget hul på eksport og går nye veje med leasing og genanvendelse af gardiner. Vi tror på, at

det giver mening at samarbejde mellem faggrupper i en virksomhed som vores. Så vi er

ekstremt stolte over, at virksomheden er i udvikling og at omverdenen kan se værdien i det”,

siger Lis Bilde, ejer og direktør i Gardin Lis.

Hos Gardin Lis videreudvikles der i stor stil med fokus på både miljø og CSR. Det har betydet at

virksomheden pt. arbejder målrettet på at lancere de første Svane-mærkede gardiner i Europa.

En milepæl som uden tvivl vil sikre endnu mere succes til virksomheden i fremtiden.

At årets akademikerpris ender i Randers vækker glæde hos byens borgmester.

”Først og fremmest vil jeg gerne ønske Lis Bilde et kæmpe stort tillykke med prisen. Det er en

utrolig flot og ikke mindst en fortjent anerkendelse. Samtidig håber jeg, at den gevinst, som

Gardin Lis har oplevet ved at ansætte en akademiker, kan inspirere endnu flere af vores lokale

virksomheder til at gøre det samme. Og at endnu flere akademikere dermed også får øje på

Randers som et attraktivt sted at arbejde og slå sig ned”, siger borgmester i Randers, Claus

Omann Jensen (V).

 

Gennem nåleøjet

I alt 52 virksomheder var indstillet til årets Akademikerpris og fire virksomheder var nomineret til

finalen. De tre andre nominerede var Induflex fra Nordjylland, Easyfood fra Syddanmark og

Hansen Flødeis fra Østdanmark

Akademikerprisen blev uddelt første gang i 2015. Prisens formål er at sætte fokus på de job- og

vækstmuligheder, der er i ansættelsen af en akademiker i private virksomheder. En analyse fra

Akademikernes A-kasse og Djøf viser, at ansættelsen af en akademiker skaber flere

arbejdspladser, mere vækst og større overlevelseschance. Konklusionerne i analysen er klare:

– Akademikere betyder i gennemsnit 4,5 ekstra ansatte efter tre år

– De nye job går i stort omfang til faglærte og ufaglærte

– Værditilvæksten er 38 procent højere

– Overlevelseschancen er 2,2 procent større