Regionshospitalet i Randers kommer til at stå med et endnu større underskud end først antaget. Det står klart, efter hospitalet har fundet en teknisk fejl i økonomiopfølgningen for 2017.

Dermed bliver underskuddet for 2017 12,5 millioner kroner højere end det forventede underskud på 15 millioner kroner, som man tidligere havde indberettet, og det ærgrer direktør Jonas Dahl, fortæller TV2 Østjylland.

Regionshospitalet i Randers havde allerede tidligere meldt ud, at hospitalet stod over for en stor sparerunde.