En 42-årig mand er ved Retten i Randers dømt for i juli i år bl.a. at have truet med at skyde de ansatte på politistationen i Randers. Manden erkendte truslerne, og han blev dømt til behandling på psykiatrisk hospital.

Episoden fandt sted den 17. juli , hvor den 42-årige ringede til alarmcentralen samt nogle bekendte og truede med at skyde de ansatte på politistationen.

Det førte til, at politiet lukkede politigården af sikkerhedsmæssige årsager.