Det er med stor ærgrelse, jeg kan læse mig til, at et ellers godt og humant tilbud kritiseres voldsomt af store dele af venstrefløjen i Randers kommune, ene og alene da forslaget kommer fra Dansk Folkeparti.

DET synes jeg er ærgerligt.

Repatriering er et TILBUD til den enkelte flygtning, tilbuddet går kort og godt ud på, at hvis den enkelte flygtning (muslim eller ej) ønsker at vende tilbage til sit hjemland, så har vedkommende, mulighed for at tage en pose penge, med hjem for at starte sin tilværelse på ny.

Rent beløbmæssigt snakker vi 133000pr voksen og 55000kr pr. Barn.

Jeg ser intet problem i, at vi som kommune videreformidler denne mulighed, hvis ikke vi skal videreformidle hvilke tilbud der forelægger for kommunens borgere, hvem skal så?

Jeg er generelt meget imod at man i en debat går efter manden istedet for bolden. I denne debat, finder jeg det dog hyklerisk at borgmesterkandidat Charlotte Broman Mølbæk, får det til at lyde som om, vi i Dansk Folkeparti vil tvinge folk fra hus og hjem for at sende dem tilbage til deres hjemland, intet kunne være mere forkert! Komisk bliver det dog også, når man tager i betragtning, at SF på Christiansborg selv har vedtaget denne her lov, ligesom SF i Aarhus kommune har lavet PRÆCIS samme tiltag, som vi nu kommer til i Randers.

Så skulle vi nu ikke droppe skræmmekampagnerne og lave politik i stedet?

 

Nicolai Estrup
Byrådskandidat og Formand Dansk Folkeparti Randers
Vestergade 23
8990 Fårup