Med støtte fra Nordea-fonden vil Randers Kommune gentænke parkoursporten.

Det skal gøres mere indbydende og spændende at prøve kræfter med parkour. Midlet skal være et nyt parkouranlæg designet med inspiration i kendte industriprodukter fra Randers. Projektets overordnede mål er at få flere borgere til at dyrke motion og bevægelse.

Parkour er i løbet af få år blevet en meget populær aktivitet blandt mange børn og unge i Danmark. Hos RgF træner op imod 140 børn og unge parkour.