Efter at jeg nu har deltaget i utallige vælgermøder rundt omkring i kommunen, lyder der ofte fra vælgerne i salen en opfordring til os politikere om at tale ordentligt til hinanden og at lytte til hinanden.

Det gør vi i nu også i Venstre, idet vi ikke tror på at nedværdigende gloser eller gadesprog på nogen måde befordrer vores synspunkt. Uanset hvilken byge, der sendes mod os, svarer vi altid pænt og høfligt.

At man gerne vil have en anden borgmester er sådan set ret legitimt, men man behøver jo ikke nedgøre og nedværdige borgmesteren, som vi har hørt og set utallige gange i byrådssalen for åben mikrofon og båndet for eftertiden.

At der er byrådsmedlemmer, der bruger deres demokratiske ret til, selv om de er blevet underkendt i udvalgsarbejdet, at tage sagen videre i byrådet og sjovt nok kommer byrådet så ofte, efter timelange

Indlæg til samme konklusion: nedstemt er en del af ”showet”. Det må vi så lidt gabende affinde os med.

At der er byrådsmedlemmer, der mener noget andet end 2-3 statsinstitutioner og så tager et civilt søgsmål mod kommunen for at få ret, er helt ubegribeligt, men det handler måske mere om gode honorarer. Under alle omstændigheder, mener jeg, diskvalifikation er en nærliggende tanke.

Det er vælgerne der vælger os, – og vælgerne får som fortjent.

Husk at stemme på ordentlighed på tirsdag, – og personligt!

 

Simon Ødegaard Simonsen
Kandidat folketing og byråd (V)
Vester Boulevard 17
8920 Randers NV