To mænd på 20 og 25 år blev i går anholdt og sigtet for indbrud i Randers.

Politiet fik en anmeldelse kl. 22.45 om indbrud i en falafelbar på Vestergade, hvor to gerningsmænd havde knust en rude og havde taget pengekassen.

Lidt senere anholdt politiet mændene i Jernbanegade i Randers. De blev begge sigtet for indbrud, fremgår det af døgnrapporten.