Et stort antal kommunale medarbejdere har været i gang med at fintælle stemmer efter kommunal- og regionrådsvalget, og i aftes kunne valgbestyrelsen i Randers Kommune sætte sig sammen for at godkende resultatet.

Med valgbestyrelsens godkendelse er valgresultatet nu endeligt.

Fem partier har indgået en konstitueringsaftale, der blandt andet betyder, at Torben Hansen er borgmester fra 1. januar.

Det nyvalgte byråd mødes første gang den 6. december til konstituerende møde.