I Syddjurs kommune blev partierne i går enige om fordelingen af poster og pladser i kommunens udvalg.

Det ligger nu helt fast at socialdemokraten Ole Bollesen, er ny borgmester. Venstres Claus Wistoft er 1. viceborgmester og SF’s Kirsten Bille har fået posten som 2. viceborgmester.

Samtidig får socialdemokratiet formandsposten i udvalget for sundhed, ældre- og socialområdet, mens Venstre og SF hver får to udvalgsformandsposter.

Konstitueringen er dermed helt i tråd med den plan, som borgmester Ole Bollesen (A), præsenterede på valgnatten.

– Det mandat vi har fået af vælgerne, er et mandat der siger, at vi skal have et bredt samarbejde, siger Ole Bollesen.

Det var alle partier i Syddjurs, der underskrev aftalen i går.