Du var ”på besøg” i vores hjem på Skelvangsvej mandag den 27. november kl. 17.56.
Du nåede desværre at rode hele vores soveværelse igennem og tilegne dig alle mine smykker, inden du blev overrasket af alarmen i stuen og opkaldet fra alarmcentralen, som fik dig til at stikke af, inden politi og vægter ankom. Smykkerne vil ved salg ikke indbringe dig den store formue, da langt de fleste af dem har indgraveringer, og det er nok de færreste, der vil gå rundt med ringe med indgraveringer, de ikke kan stå inde for. Smykkerne er dog helt uerstattelige for mig, da det er arvestykker fra min mor og mormor – for slet ikke at tale om de to Georg Jensen fusions-ringe, der fungerede som vielsesringe i mit første ægteskab.
Jeg mistede min ven, kammerat og eks-mand til kræft i januar i år, og planen var, at vores vielsesringe skulle smeltes om til én helt speciel ring, som for altid ville minde mig om ham – det minde har du nu taget fra mig!
Udover disse vielsesringe har du frataget mig alle mine arvesmykker og minder fra min mor og mormor – du får ingen penge for de fleste af dem – nogen har absolut ingen værdi udover den affektionsværdi de har for mig, og du vil højest sandsynligt bare smide dem væk – det gør ondt!
Vil du ikke nok kigge ind i dig selv og prøve at forstå den smerte, du har forvoldt? Du kunne have flået tv’et ned fra væggen, taget både pladespilleren og Revox’en, men de her smykker altså…. Alt kan erstattes – bare ikke dem.
Jeg giver dig frit lejde – bare lever mine smykker tilbage, og du vil aldrig høre et ondt ord og ej heller blive meldt til politiet. Jeg vil oven i købet betale dig for at give mig dem tilbage – kald det en dusør, kald det hvad du vil. Jeg går ud fra, at du seriøst har brug for penge, siden du henfalder til indbrud i private hjem.
Please – jeg beder dig på mine grædende knæ – vil du ikke nok give mig mine smykker tilbage?
Triste hilsener Pernille Nørgaard
