Miljø og teknikudvalget gav på det seneste møde grønt lys for at der kan indrettes boliger i den tidligere sygeplejeskole på Østervangsvej i Randers.

Kommunen har modtaget en ansøgning om etablering af cirka 30 boliger.

Området er en del af en lokalplan, der fastlægger anvendelsen til offentligt formål så som hospital, sundhedsvæsen og lignende.

Bolig-projektet kræver derfor en ny lokalplan, og nu har udvalget besluttet at planlægningen kan gå i gang.