Det var formentligt et koksfyr, der forårsagede en brand i går aftes i et autoværksted på Hobrovej i Randers.

Anmeldelsen om branden kom kl. 21.06, og kort efter var brandvæsnet fremme.

Branden, der havde bredt sig fra fyret, op gennem taget til 1. etage, var relativt hurtigt under kontrol.

Ingen personer kom til skade, men loftet over fyret brændte væk, skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.