Antallet af Gazellevirksomheder i Randers er i år steget til det næsthøjeste antal i Region Midtjylland. Det viser dagbladet Børsens Gazelleliste for 2017, der fremhæver virksomheder, hvor det går godt

 

40 virksomheder i Randers Kommune har i 2017 opnået den fornemme status som Gazelle-virksomhed. Det er godt 21 procent flere end sidste år, hvor 33 Randers-virksomheder var med på listen. Og det er en tilmed en højere stigning end i Region Midtjylland generelt, hvor stigningen ligger på 17 procent. Stigningen betyder, at Randers nu kan bryste sig af at have det næsthøjeste antal gazeller i regionen. Det høje antal randersgazeller bygger oven på sidste års flotte stigning på 43 procent.

“At vi nu kun overgås af Aarhus i antallet af gazeller er enormt flot. Det betyder, at vi bevæger os hastigt fremad og faktisk nu er med helt fremme, når det kommer til væksteliten. Skal vi gøre det endnu bedre i Randers, så har vi brug for så mange stærke gazeller som muligt. Derfor er gazellelisten fantastisk dejlig læsning igen år”, siger Claus Omann Jensen, der er borgmester i Randers Kommune.

 

Gazelle for sjette gang
En virksomhed bliver udnævnt til Gazelle-virksomhed ud fra en række kriterier, blandt andet skal omsætningen mindst være fordoblet i løbet af de seneste fire år.

I Randers har det været tilfældet for en række virksomheder inden for forskellige brancher, og en stor del af dem optræder på listen for første gang. Samtidig er der er en del gengangere på listen. Fx er food-virksomheden SR Food udnævnt til Gazelle-virksomhed for sjette gang.

De 40 nyudnævnte Gazelle-virksomheder er alle inviteret til reception på Det Gamle Rådhus 19. december, hvor blandt andre Claus Omann Jensen vil lykønske virksomhederne med den flotte titel.

De nyudnævnte Gazelle-virksomheder i Randers

Albers-Hansen Danmark A/S

Atea Transport ApS

Autoa A/S

BioNutria Danmark ApS

C & S Security ApS

Café K ApS

Campen Auktioner A/S

Care Retail ApS

Carelink A/S

Cn Engineering ApS

Co4 Maskinfabrik A/S

Danish Coffee & Tea ApS

Db Randers I ApS

Ejersbo Isolering A/S

Entreprenørfirmaet Krc Randers ApS

Fabrika A/S

Focus Moduler A/S

Gardin Lis ApS

Heine Bjerre, Tømrer og Snedker ApS

Heiring A/S

Helsted Special Rengøring ApS

I-Doc-1 ApS

Innovation Living A/S

Kronjyllands Taxabus ApS

My Home 3 A/S

My Home 4 A/S

My Home 8 A/S

Nyt Syn Torvegade ApS

  1. J. Agentur ApS

OnlinePOS ApS

Ot Transport ApS

Pk Transport A/S

Randers Arkitekten ApS

SAC Service Center Midt/Øst ApS

Skalmstrup Maskinstation ApS

SR Food A/S

Tinggaard A/S

Tj VVS & Blik ApS

Tolstrup & Hvilsted ApS

Tømrerfirmaet Nørris ApS