En række forhold har givet usikkerhed om holdbarheden af den aftale om affaldsindsamling, RenoNorden og Randers Kommune indgik efter sidste udbud. Derfor er parterne blevet enige om, at den nuværende affaldsindsamlingsaftale ophører 30. april 2018, og Randers Kommune sender indsamlingen i udbud. I den mellemliggende periode fortsætter RenoNorden med at stå for indsamlingen af affald og genbrug.

“Vi vil naturligvis sikre, at borgerne i Randers ikke vil mærke nogen ændringer i servicen,” siger adm. direktør for RenoNorden, Jan Kreiberg.