Nogle gange hjælper et kærligt prik, et puf eller måske et spark bagi, når man er kørt fast i livet og har svært ved at komme videre. Det ved de i Social- & Arbejdsmarkedsafdelingen i Randers Kommune.

Derfor har knap 20 af afdelingens ledere og chefer sagt ja til at være mentorer for lige så mange unge mennesker, som står udenfor arbejdsmarkedet.

Ideen til mentorforløbene opstod på en studietur i 2015, hvor afdelingen besøgte en række aktiviteter og organisationer i London.