Der opstod sidst på eftermiddagen i går brand i en lejlighed på Slyngborggade i Randers.

Da der ikke var nogen hjemme i lejligheden, sparkede betjente døren ind. Indenfor kunne de konstatere, at røgen stammede fra en juledekoration med kalenderlys i, som var brændt ned.

 Betjentene fik slukket ilden og ringet til beboeren, der forklarede, at han nok havde glemt at slukke kalenderlyset, inden han forlod lejligheden.

Han blev sigtet efter beredskabsloven for at have vist uforsigtighed.