En 30-årig mand fra Randers blev i går aftes ved midnatstid fundet dræbt på Tørvebryggen ud for Randers Regnskov.

En borger fandt manden og slog alarm. Ambulance og politi kunne kort efter konstatere at manden var blevet dræbt.

Østjyllands Politi er i fuld gang med efterforskningen.

Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der har set eller hørt noget omkring gerningstidspunktet klokken 23.29.

Østjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.