Genstande, fotos eller en god historie, der alle knytter sig til herregården Gammel Estrup, kan nu komme på museum.

Gammel Estrup Herregårdsmuseet på Djursland er nemlig i gang med at samle materialer ind til en ny vidensbank.

”Mit Gammel Estrup” er titlen på vidensbanken, der skal dokumentere samspillet mellem herregården og lokalområdet.

Den skal vise, hvad herregården har betydet for lokalbefolkningen i gennem tiden.

Museet tager imod lokale materialer og beretninger flere gange i løbet af januar.