De seneste år har Sparekassen Kronjylland udvidet sit markedsområde betydeligt med nye afdelinger på blandt andet Sjælland og i det sydlige Jylland.

Nu skal et nyt sponsorat være med til at give Danmarks største sparekasse endnu mere synlighed og hen ad vejen en national profil.

Sparekassen Kronjyllands navn og logo kommer nemlig de kommende år til at pryde spillertrøjerne, når damelandsholdet i håndbold går på banen.

Sparekassen Kronjyllands sponsorat gælder foreløbig i tre år og kulminerer med EM på hjemmebane i 2020.