En 40-årig mand fra Randers fremstilles i dag for Retten i Randers.

Han er sigtet for brugstyveri af en bil og for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg, oplyser Østjyllands Politi.

Den 40-årige blev standset i går, da han kørte i en bil, der var meldt stjålet. I bilen fandt politiet en række effekter, som gav anledning til at ransage den 40-åriges bopæl.

Her fandt politiet 238 gram amfetamin og 10 gram hash.