Der skete i aftes et færdselsuheld i krydset Hadsundvej/Gråpilevej i Randers.

En 20-årig kvindelig bilist kørte ifølge flere forklaringer over for rødt, hvorefter en bil ført af en 33-årig mand kørte ind i hende.

Der skete kun materiel skade ved uheldet. Kvinden blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt, fremgår det af politiets døgnrapport.