Randers Byråd behandlede i går en række scenarier for en ny placering af busterminalen.

På mødet valgte byrådet at følge den beslutning, som Udviklingsudvalget tidligere har taget i sagen. Nemlig at by- og regionalbusser fortsat skal have et fælles mødested, og at det skal være på enten den nuværende placering eller på Gasværksgrunden.

Nu venter politiske debatter med inddragelse af borgere og andre interessenter, inden den endelige beslutning om busterminalens fremtid bliver taget.