Den meget omtalte sag om påbud af svinekød i de randrusianske institutioner blev ved byrådsmødet mandag 29. januar sendt til Børne- og Familieudvalget

 

Madordningerne i de kommunale institutioner skal børne- og familieudvalget nu gå i dialog med forældrebestyrelser om, har Randers Byråd besluttet på mødet 29. januar. Beslutningen blev taget på baggrund af et forslag fra Velfærdslisten ”om afskaffelse af svinekødspåbud”.

Det er nu op til dem at bestemme, om påbuddet skal ophæves eller om det stadig skal være muligt at pålægge institutionerne dette krav.

Mogens Nyholm fra de radikale mener at sagen er drøftet nok, og man derfor ikke behøver at diskutere den mere:

“Den skal afskaffes. Jo før jo bedre”, sagde han ved byrådsmødet.

Frank Nørgaard fra DF mente, som den eneste i talerækken, at påbuddet skal bestå. Han mener, at der er 90 procents opbakning til påbuddet blandt befolkningen, og derfor vil han gerne have at spørgsmålet kommer bredere ud til høring, inden det afskaffes.

Kasper Fuhr Christensen fra Velfærdslisten havde stillet forslag til byrådet, om at man afskaffer svinekødspåbuddet, men ikke hermed sagt at en institution vil kunne indføre et religiøst begrundet forbud mod bestemte fødevarer, pointerer han i forslaget.

Det er nu op til Børne- og Familieudvalget at gå i dialog med forældrebestyrelserne ude i institutioner om madordningen skal bestå eller om der er evidens for at afskaffe den igen.

Forslaget o, at sende spørgsmålet tilbage i udvalg blev besluttet med 27 stemmer for og fire undlod at stemme. Det var De Radikale, Venstre, Konservative og Beboerlisten.