Danmission har tidligere haft en såkaldt delebutik med Samvirkende menighedspleje i Randers. Derfor har Danmission et allerede eksisterende netværk i byen og ser frem til at udbygge det

Det hele begyndte med et lejemål på Finnsvej i Frederikshavn i 1977 og udviklede sig herfra til butiksåbninger over hele landet. En overgang stod der ”BRUG-IGEN” med store bogstaver henover døren på en butik i Ringkøbing, og butikker rundt omkring har haft andre navne undervejs.

Men formålet var og er det samme: At hjælpe fattige og udsatte i herhjemme, i Afrika, i Asien og i Mellemøsten. Hertil kommer det sociale samlingspunkt, Danmission Genbrug har været for tusindvis af danskere gennem årene.

“Ejeren af Net2 Tæpper og Gulve på Hvedevej 4, har længe haft et ønske om at flytte og vi er derfor glade for, at vi i fællesskab har kunne finde en løsning der opfylder hans ønske og Danmission igen får mulighed for at komme til Randers”, fortæller Tom Sand Jensen, Udviklingskonsulent hos Danmission Genbrug.

”Det er derfor en glæde at kunne annoncere, at Danmission Genbrug nu åbner endnu en butik i det kronjyske. Der bliver god plads til varesortimentet på de knap 1200 kvadratmeter og vi er heldige allerede at have 15 frivillige der allerede er gået i gang med nogle af opgaverne”, siger han og tilføjer:

”Men vi får brug for endnu flere hænder, og derfor er alle, der har lyst til at blive en del af et meningsfuldt fællesskab, mere end velkomne til at stige om bord. Vi får brug for chauffører, folk bag kassen og frivillige med kommunikations-ekspertise, for nu bare at nævne nogle af de mange opgaver, der ligger i at drive en moderne genbrugsbutik. Men for den enkelte, behøver det ikke kræve mere end et par timer om ugen.”

Orienteringsmøde
Danmission vil gerne udbygge fællesskabet, og derfor holder de orienteringsmøde, hvor alle interesserede er velkomne til, at komme og høre mere om Danmission, at være frivillig i organisationen og ikke mindst at møde de kommende frivillige kollegaer.

Det sker på 1. sal på Hvedevej 4, torsdag 1. februar kl. 15 og igen kl. 18.30.

Der vil desuden blive serveret kaffe, kage og alle er velkomne.