På Vestervangsskolen i Randers har en populær fodboldlinje for de ældste klasser rullet i seks år.

Nu vil skolen videreudvikle linjen ved at tilbyde eleverne at uddanne sig til juniorledere i fodboldklubberne.

Uddannelsen som juniorleder sker i et tæt samarbejde med lærere og elever på handelsgymnasiet, Tradium.

Baggrunden for tiltaget er, at fodboldklubberne mangler frivillige ledere og trænere.

Det er meningen, at fodboldlinjen skal rulles ud på andre skoler i Randers Kommune i næste skoleår.