Engle og dæmoner blander sig med countrymusik og amerikansk musikhistorie, når sangeren

Karsten Holm & band leverer ”Cash i kirken” i Øster Bjerregrav torsdag 1. marts. Men allerede nu er der udsolgt til den populære koncert

 

Det bliver en musikalsk fortælling om Johnny Cash og den evige kamp mellem det religiøse og tilværelsens skyggesider, der var en enorm drivkraft for ham som kunstner.

Siden 2008 har sangeren Karsten Holm og pianisten Christian Spillemose turneret land og rige

rundt med ”Elvis i kirken”. Konceptet er en stor succes, og nu er Karsten Holm aktuel med et

koncertforedrag med en anden gigant i den amerikanske populærmusik: Johnny Cash.

”Cash i kirken” handler om Johnny Cash og de indre kampe, han hele sit liv udkæmpede, og

som udmøntede sig i de formidable sange og fortolkninger, han efterlod til denne verden.

Karsten Holm fortæller om Cash’ tro, hans dæmoner, stofferne og alkoholen, hans kamp for at

holde misbruget nede – den evige kamp mellem det gode og det onde.

Cash i kirken består af: Karsten Holm, vokal, guitar; Bjørn Bønne Petersen, kontrabas og kor; Martin Blom, diverse guitarer og kor; Knud Erik Fuddi Steengaard, violin og kor.