Tonny Carlsen og Thomas Andersen til VM i Viersen

De to Randers-drenge Tonny Carlsen og Thomas Andersen, der på klubplan repræsenterer henholdsvis københavnske Grøndal og jyske Varde, skal forsvare de danske farver ved verdensmesterskaberne i tre-bandecarambole for to-mandshold i tyske Viersen i weekenden.

Tonny har været med i Viersen mange gange og vandt sølv sammen med Hans Laursen helt tilbage i 1991. I 2012 udgjorde Tonny og Thomas også det danske hold og vendte da hjem med en bronzemedalje efter semifinalenederlag mod Tyskland. I Viersen i weekenden er Randers-drengene kommet i pulje med Grækenland, de regerende mestre Kore og Vietnam.

De to bedste fra hver af de fire puljer går til kvartfinalerne.

Skal videre
Thomas Andesen kalder puljen for svær, men han og Tonny har et mål. ”Vi skal videre fra puljen. Vi skal med i kvartfinalerne, og derefter kan alting ske. Det har man set så mange gange,” siger Thomas, der er spændt på den nye turneringsform, hvor begge nations spillere skal til samme bord samtidig.

Hvis Thomas f. eks. point, kunne han efter de normale og kendte regler spille videre og lukke i én og samme indgang, hvis han kunne det. Men det er ikke tilfældet i Viersen. ”Scorer jeg, skal jeg overlade bordet til Tonny. Scorer han, skal jeg i aktion igen og så videre. Men så snart en af os ikke får scoret point, skal modstanderne til bordet,” forklarer Tomas Andersen. Så det der med at lave en serie på 10 er fortid. Et point og så væk, men så kan man selvfølgelig hurtigt komme til igen, hvis makkeren også laver point

Både Thomas og Tonny gjorde det godt ved det netop afviklede DM, hvor Dion Nelin fra Grøndal løb med sejren. De to randrusianere mødtes i kvartfinale, som Thomas vandt 50-36, hvorefter Thomas tabte 28-50 i semifinalen til Nelin, der i indledende gruppe havde besejret Tonny Carlsen 50-47.

At Nelin ikke skal med til Viersen skyldes, at han har meddelt, at han p.t. ikke er til disposition for det danske landshold.