Peter Ravn slap heldigt fra styrt – men efterveerne forsvandt først efter ni år

Da Peter Ravn med bopæl i Stevnstrup – og dermed tæt på speedwaybanen i Fladbro – efter 10 års skolegang i Langå kom i lære som maskinarbejder, var det en kort uddannelse.

Den blev aldrig færdiggjort, for efter et år vandt speedway i England over lærepladsen. Og dengang blot 18-årige Peter tog springet til en professionel karriere, der startede i engelske Belle Vue i 1981.

I de næste 13 år drønede Peter fra Stevnstrup rundt på alverdens speedwaybaner og vandt verdensmesterskaber trods styrt og uheld undervejs.

3. august 1993 var det pludselig slut
En holdmatch i Holsted den danske liga for Randers Motor Sport mod Holsted blev sidste omgang.

Peter styrtede – ikke noget grimt eller uhyggeligt styrt, men….
”Jeg pådrog mig, hvad der kaldes Post Concussion Syndrome. Det betød, at jeg havde svimmelhed, korttids hukommelses tab, koncentrations besvær og svære hovedpiner i mange år. Det var faktisk først efter syv til ni år, jeg kunne føle en forbedring,” fortæller Peter, der også var hæmmet af følgerne af styrtet, da han startede sit firma op i 1999.

”Da jeg startede, var det med korte arbejdsdage på to-tre timer. Det blev i de følgende år til flere og flere timer dagligt, eftersom jeg kom over min hjernerystelse…”

Uhyggeligt og lærerigt
Styrtet i Holsted ligger snart 25 år tilbage.
Hovedpinen godt 15 år tilbage

Peter kalder styrt og efterfølgende komplikationer for en både uhyggelig og lærerig oplevelse.

”Jo, en fantastisk oplevelse, som var meget uhyggelig at gå igennem, men lærerig vil jeg kalde det, når man er kommet ud på den anden side,” siger Peter, der endnu husker neurologens vurdering af mulighederne for at komme sig helt over styrtet.

”Jeg husker min neurolog sagde, at kun ca. 10 procent kommer sig efter den slags, så jeg føler mig heldig hver dag,” siger Peter Ravn, der virkelig har fightet for at komme hel tilbage.

”Det har været en fantastisk tur, der har lært mig meget om livet og om, hvor altafgørende en persons nervesystem og indstilling er for at kunne eller ikke kunne eller ville eller ikke ville,” siger Peter, der mindes ungdomstiden, som han kalder den gale tid, med glæde.

”Når jeg kalder det “den gale tid,” er det lidt med smil på. Som nu en ældre herre kan jeg se på nutidens kørere og tænke, at de er komplet gale i hovedet, men jeg forstår også deres ambitioner og den utrolige tilfredsstillelse, de får ved at køre race.”

Den gale tid var den bedste i Peters liv
”Den var gal, men god og bestemt den bedste tid i mit liv. Jeg føler mig enormt heldig, at jeg har haft så spændende en ungdom og ikke er helt smadret, som nogle af mine gode venner er blevet,” siger Peter med henvisning til bl.a. danske kammerater som Jan O. Pedersen og Erik Gundersen, der ikke slap så nådigt fra alvorlige styrt.

Fra start vidste Peter og familien, at det ikke var ufarligt at sætte sig på en speedwaycykel og dreje håndtaget i bund.

”Faren ved sporten er jo åbenlys, men når man er ung og ambitiøs, var det helt fint, og så ignorerede man, at der var en risiko. Jeg havde mange uheld og skader, men den første tanke var altid, hvornår jeg kunne komme på cyklen igen,” siger Peter og sammenligner så med nutidens unge kørere.

”Jo, det er bestemt en meget farlig sport, men også enormt spændende at være involveret i. Når man først er bidt af denne sport, så er det en livstid af fantastisk fun,” siger Peter Ravn, der mener at kunne huske, at han fik interessen for speedway, fordi familien boede så tæt på Fladbro Speedway.

Allerede som 10-12 årig rodede han altid med motorer og knallerter etc.

Nu har han egen maskinfabrik i Brisbane, hvor han i 14 år har været sammen med fru Donna, der er født i England, men har levet det meste af sit liv i Australien.

Peter har datteren Mackenzie på 25 og sønnen Nick 18 fra første ægteskab, og Donna har en datter 32.

 

Læs også: Endelig hædret i Randers 35 år efter VM-triumf