Det mener manden bag filmen terapeut Jesper Dessau. Han arbejder til daglig med de unge i kommunen, og har været drivkraften bag filmen, som han håber vil komme bredt ud i hele Danmark

I filmen, der hedder “Ulykkelig blandt verdens lykkeligste”, møder man seks unge, der hver især fortæller om deres slåskampe med systemet gennem deres opvækst. De har alle psykiske udfordringer og er blevet kastebold mellem de forskellige instanser i det offentlige. De har ikke formået at navigere i en verden, der til stadighed presser de unge, og derfor har de i deres 20´ere måttet give op i forhold til uddannelse og job. Men de kæmper stadig og er med til at sætte fokus på et stigende problem, nemlig mistrivsel blandt børn og unge.

“”Jeg vil gerne sætte fokus og skabe debat, og det er planen at filmen skal rundt i Danmark for at skabe opmærksomhed”, fortæller manden bag, Jesper Dessau.

Han arbejder til dagligt med de unge i kommunen og gennem drama lærer de, at tro på sig selv og stå stærkere i et samfund, der forventer mere og mere og hvor altid skal være perfekt – det er i hvert fald det de sociale medier siger.

“Der blev lavet en undersøgelse i 2014, der viste at 20 procent af de unge mistrives. I 2017 blev der lavet endnu en undersøgelse – nu med de lidt yngre, der viser at det faktisk er 24 procent. Så det går den forkerte vej”, mener Jesper Dessau.

“Det er skræmmende. Som vi hører i filmen starter det med små ting i de unges hverdag, der vokser sig større og større for til sidst at vælte det hele”.

Lyt til de unge
Både Christina Andersen og Isabella Stückler Schmücker, der er med i filmen mener, at der skal sættes ind overfor de unges mistrivsel.

“Den følelse, vi sidder tilbage med som unge, bliver ignoreret. Vi har følelser, vi ikke burde have som unge. Jeg mener, der er en helt forkert kommunikation i vores system, jeg føler ikke, jeg er blevet lyttet til som menneske”, mener Isabella Stückler Schmücker.

Hun har været kastebold i systemet og er flyttet fra en skole til en anden og så en tredje, for derefter at blive hevet ud igen. Da hun fyldte 18 år kunne forvaltningerne ikke finde ud af at snakke sammen mere, og hun blev mere eller mindre overladt til sig selv.

Christina Andersen håber, at de med filmen, kan komme ud med et budskab.

“Et budskab om at der ikke behøver at være fordomme overfor de personer, der er psykisk udfordrede”, siger hun.

Og så håber de to, at de unge, der har problemer, får øjnene op for, at de ikke er alene, at man skal støtte hinanden og at systemet skal lytte til de unge og ikke bare pace dem gennem systemet, uden tanke og øjnene for, hvem de er som personer.

Fjumreår
Randers´ borgmester Torben Hansen medvirker også i filmen. Han var rystet efter filmen og den fik sat masser af tanker i gang.

“Vores formål politisk er, at vi forhåbentligt får glade og livsduelige unge ud i den anden ende af uddannelsessystemet. Og denne film har virkelig sat tanker i gang. Vi skal kigge på, hvordan vi kan indrette os, så der også er plads og rum til disse unge”, sagde han efter filmen.

“Det pres ,der er i dag, er jo noget, der er bestemt fra folketingets side, så det kan vi ikke gøre så meget ved. Men vi kan indrette os, så vi lytter mere til de unge, og vi kan vejlede bedre”, mener han.

I filmen medvirker også professor i psykologi Jan Tønnesvang fra Aarhus Universitet. Og han kom med mange gode betragtninger, som Torben Hansen tog til sig.

“Han nævnte blandt andet, at det der før blev kaldt et sabbatår benævnes i dag som et fjumreår. Det signalerer, at du fjumrer, hvis du ikke går den lige vej og det presser de unge. Det ramte mig meget”, siger Torben Hansen.

Han vil derfor se på, hvad man fra kommunen kan gøre for at slippe presset på de unge, der ikke er klar til at gå den lige vej, men har brug for at tænke lidt mere over tingene, før de kan springe ud i en uddannelse og derefter få fast arbejde.

Jesper Dessau vil nu forsøge at gøre fagpersoner interesseret i filmen, så den kan komme rundt i landet. Det er meningen, at den skal vises i sammenhæng med en workshop for fagpersoner.