Et telefonopkald, en sms eller en Facebook-besked fra den ene skoleelev til den anden har vist sig at have effekt på Nørrevangsskolen. Imens en systematisk registrering af fraværet og en SMS-tjeneste til forældrene på Tirsdalens skole har haft positiv effekt

Mange forældre med teenagebørn kender det, at ungerne kan være svære at få op om morgen. Og hvis børnene møder i skole, efter forældrene er taget på arbejde, møder de store teenagere for sent i skole eller tager sig måske lige frem en pjækkedag. På de danske folkeskoler var der i skoleåret 2016/2017 i gennemsnit et fravær i 9. klasse på 6,6 procent. Det viser tal fra Styrelsen for It og Læring.

I Randers arbejder flere folkeskoler målrettet med at nedbringe fraværet. Som en særlig indsats i skoleåret 2017/2018 har eksempelvis Nørrevangsskolen igangsat et pilotprojekt i to 9. klasser. Projektet sker i samarbejde med kommunens familieafdeling – herunder Ungebasen – og Bysekretariatet i Randers Nordby. Hver morgen står en lille gruppe voksne klar til at byde skoleelever velkommen.

“Det giver på en gang en hyggelig og venskabelig atmosfære men giver os også mulighed for at gå i en tættere dialog med eleverne om, hvorfor de måske kommer for sent for tredje gang i denne uge,” fortæller Knud Bendixen.

Elev til elev
Et andet element i projektet er, at eleverne er blevet inddelt i nogle grupper med ansvar for hinanden. Det betyder i praksis, at eleverne ringer, sms´er eller skrive Facebook-beskeder til hinanden om det at møde op i skolen.

“Hvis man sidder en sen aften og tænker, at man ikke lige gider at gå i skole dagen efter, så betyder det meget at modtage en pæn besked. Nå, ja, man må hellere komme i skole,” siger Esmir Garanovic fra 9. B.

Skulle han eller en anden elev alligevel ikke komme i skolen, bliver både elev og forældre ringet op af en lærer eller pædagog fra skolen. Elever der møder op i skolen – og møder op til tiden – får desuden den gulerod, at de er hver 14. dag er med i en lodtrækning om et gavekort til skolens kantine. På få måneder er fraværet i de to klasser på den måde faldet i gennemsnit med godt tre procent.

“Vi kan se, at der går lidt sport i at være med i lodtrækningerne, så det er alene motivationen for nogen. Men generelt har vi bemærket, at elever møder meget mere glade og positive op, efter at vi har begyndt på dette projekt. Og udover at møde op i skolen, lærer eleverne også at tage ansvar for hinanden,” fortæller Katrine Schmücker, der er AKT-pædagog på Nørrevangsskolen.

Sidstnævnte kan Silje Marcussen, der er elev i 9. A. godt nikke genkende til.

“Det er fedt at have et ansvar for andre og hjælpe med, at andre passer sin skole,” siger hun.

Identificerer typer af fravær
Også på Tirsdalens Skole har en målrettede indsats mod elevernes fravær vist positive resultater. Her har man fået sat en stopper for en ellers stigende fraværskurve og har den målsætning, at en vedvarende indsats allerede næste skoleår vil kunne ses i et direkte fald.

“Vi arbejder med systematisk at registrere fraværet i flere kategorier. Forskellige typer af fravær kræver forskellige indsatser. Der er naturligvis forskel på, om fraværet skyldes sygdom, sociale forhold i familien eller for eksempel en tur på skiferie med forældrene, ” siger Anne-Mette Thorsen, der er skoleleder på Tirsdalens Skole.

Skolen gør meget ud af at italesætte, hvilke udfordringer der er ved, at eleverne er fraværende. Både elevrådet, lærerne og forældrene bliver i den forbindelse involveret. Er en elev ikke mødt til undervisningen seneste kl. 8.15 – altså et kvarter efter klokken har ringet ind om morgenen – sendes der en sms til forældrene. Og som noget nyt opretter skolen en netværksgruppe i samarbejde med PPR – Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Planen er, at 8. klasses elever, der endnu ikke er erklæret uddannelsesparate, kan mødes i et netværk, hvor der blandt andet bliver snakket om vigtigheden at af møde til tiden.

“Det hænger naturligt sammen, da uddannelsesparathed også handler om at kunne møde til tiden,” forklarer Anne-Mette Thorsen.