Uge 11 står i hjernens tegn, og Randers Kommune og Hjernecenter Randers samarbejder med Hjerneskadeforeningen og Hjernesagen om at sætte maksimalt fokus på hjernen i den internationale hjerneuge.

Ole Støvring er formand for Hjerneskadeforeningens lokalafdeling i Randers, og han håber, at hjerneugen kan være med til at sikre, at randrusianerne bliver klogere på, hvad det vil sige at have en hjerneskade.

I løbet af ugen vil der være en række arrangementer.