En 20-årig mand fra Syddjurs er i dag idømt en bøde på 2500 kroner for at have delt en meget omtalt sexvideo.

Dermed har Vestre Landsret omstødt dommen fra Retten i Randers, hvor manden 5. februar blev idømt 30 dages betinget fængsel.

Sagen er den første, der prøves ved landsretten.

Tidligere har der været ført otte sager i byretten, og de er alle endt med betingede domme på mellem 7 og 40 dages fængsel.