Kinesiske og danske traditioner gik hånd i hånd, da det første spadestik i går blev taget til Danish Crowns nye kinesiske fabrik.

Danish Crown med hovedkvarter i Randers bygger sin nye fabrik på 17.000 kvardratmeter i byen Pinghu nær Shanghai.

Fabrikken skal årligt producere 14.000 tons forædlede produkter til Shanghais næsten 25 millioner indbyggere.

Byggeriet skal stå færdig om et år og derefter begynder indkøringen af selve fabrikken.